Nyhed

Playliste: Her er Nirvanas 20 mest spillede sange i det 21. århundrede

I anledning af, at Kurt Cobain i dag ville være fyldt 50, har musiklicensorganisationen PPL sammensat en liste med hans mest populære numre

I dag den 20. februar 2017 ville Nirvanas frontfigur Kurt Cobain være fyldt 50 år.  Som hyldest til den afgørende figur i grunge-bevægelsen har musiklicensorganisationen PPL offentliggjort en top 20 af de mest spillede Nirvana-sange i engelsk radio og tv i det 21. århundrede, skriver Music-News.

Selvom Kurt Cobain døde for snart 23 år siden, er Nirvanas musik stadig folkeeje i dag, og for to år siden blev Cobain-dokumentarfilmen ”Montage of Heck” af Brett Morgen en stor succes.

Numre fra bandets ”Nevermind”-album fra 1991 – der i USA har fået en diamant-plade for 10 millioner solgte eksemplarer – er meget fremtrædende med hele ti pladser på top 20. ”Smells Like Teen Spirit” tager ikke overraskende topplaceringen. De efterfølgende ”Nevermind”-singler ”Come As You Are” og ”Lithium” tager derefter placeringerne som nummer 2 og 3. ”In Bloom”, en single, som blev udgivet i England, men ikke i USA, er også at finde på listen som den 5. mest spillede.


”Heart-Shaped Box”, den første single fra 1993-albummet ”In Utero” – et album, der i USA solgte mere end fem millioner eksemplarer – ligger nummer 4 på listen.

Listen indeholder både originale sange såvel som Seattle-bandets coverversioner af andre artisters sange. Nærmere betegnet David Bowies ”The Man Who Sold The World” (nummer. 6), ”Love Buzz” oprindeligt af den hollandske gruppe Shocking Blue (nummer 14) og The Vaselines’ ”Molly’s Lips” (nummer 18).

De 20 mest spillede Nirvana-sange i engelsk radio og tv:


  1. ‘Smells Like Teen Spirit’ (1991)
  2. ‘Come As You Are’ (1991)
  3. ‘Lithium’ (1991)
  4. ‘Heart-Shaped Box’ (1993)
  5. ‘In Bloom’ (1991)
  6. ‘The Man Who Sold The World’ (MTV Unplugged) (1993)
  7. ‘All Apologies’ (1993)
  8. ‘About a Girl’ (1989)
  9. ‘Aneurysm’ (1991)
  10. ‘On A Plain’ (1991)
  11. ‘Drain You’ (1991)
  12. ‘Stay Away’ (1991)
  13. ‘Breed’ (1991)
  14. ‘Love Buzz’ (1989)
  15. ‘Serve The Servants’ (1993)
  16. ‘Lounge Act’ (1991)
  17. ‘Something In The Way’ (1991)
  18. ‘Molly’s Lips’ (1990)
  19. ‘Dumb’ (1993)
  20. ‘Territorial Pissings’ (1991)

PPL er en organisation, der licenser musik, når det er udsendt eller spillet i offentligheden, og derefter sikrer, at musikerne og det involverede pladeselskab får udbetalt det rigtige beløb. Listen over de mest spillede Nirvana-sange er baseret på PPL-data fra engelsk radio og tv-udsendelser over perioden 2000 til 2016. Både antal afspilninger og den totale spillelængde er brugt til at sammensætte listen.  

Hør de 20 sange på Spotify:


ANNONCE