Nyhed

Calvis Harris samler Frank Ocean og Migos på nyt funky nummer

Det er tre store navne, der mødes på den nye sang – lyt her

Calvin Harris har ikke udgivet en plade i tre år – og har udmeldt, at han er færdig med studiealbum – men det afholder ikke den skotske producer og dj fra at udgive det ene hit efter det andet. Nu har han (med stor sandsynlighed) udgivet det næste potentielle sommerhit “Slide” med hjælp fra Frank Ocean og to tredjedele af rapgruppen Migos.

Det funky nummer blev allerede teaset via Calvin Harris’ private Snapchat-profil og satte gang i rygterne. Det var dog ikke længe, man skulle vente på den officielle udgivelse.

Frank Ocean synger, ikke overraskende, upåklageligt, efterfulgt af vers fra Quavo og Offset, der har haft kæmpesucces med singlen “Bad and Boujee” de seneste måneder. Især sidstnævnte kommer rigtig godt ud af “Slide” med sit imponerende flow.


Lyt til nummeret lige her:

ANNONCE