Nyhed

Gaderne og kontorerne flyder med fysisk kærlighed i Ariana Grande og Futures video til "Everyday"

Folk kan ikke holde fingrene fra hinanden i sangerinden og rapperens nye musikvideo

Der er noget for enhver smag i videoen til Ariana Grande og Futures nye video ”Everyday”, som netop er udkommet; fra de unge til de gamle. På bare ét døgn har videoen da også fået over en million visninger på YouTube. En video, hvor Ariana Grande går rundt i gaderne i dynejakke og nærmest tiltrækker kærlighed i stride strømme, men også i alle farver, former og aldre. Se videoen ovenfor.

Ariana Grande bliver mødt af kærligheden på alt fra vaskeriet til kontoret, hvor folk slet ikke kan holde fingrene fra hinanden. På kontoret kigger Future da også forbi, hvor et par glemmer alt om, hvad de oprindeligt skulle i kopirummet. Ellers følger videoen Ariana Grandes tur igennem byen, som slutter med en bustur, hvor et ældre par deler ud af deres kærlighed – og stikker en highfive til den unge popstjerne, inden videoen slutter.

 


ANNONCE