Nyhed

Megastjerne skal spille i X Factor-finalen

Når X Factor-finalen finder sted den 31. marts, bliver det med en optræden fra en af tidens største musikstjerner.

Når X Factor-finalen finder sted den 31. marts i DR Byens Studie 5, bliver det med en optræden fra en af tidens største musikstjerner. Det er selveste Ed Sheeran, der skal spille et par numre under finalen.

Han har i dag udgivet sit tredje studiealbum “÷”. Allerede inden udgivelsen af pladen har den smidt megahits som “Castle on the Hill” og “Shape of You” af sig, sange der på lidt over en måned sammenlagt har fået en halv millard visninger på YouTube og er blevet streamet over to millarder gange.

Den 26-årige englænder kommer ikke kun til landet for at spille i X Factor-finalen. Han skal spille koncert dagen efter i Boxen i Herning – en koncert, der blev udsolgt på meget kort tid.


Lyt til kæmpehittet "Shape of You" lige her:

ANNONCE