Nyhed

Guide: Her er weekendens bedste fester

Foruden GAFFA-Prisen, der denne weekend løber af stablen, sker der naturligvis masser af godt i det danske natteliv

GAFFA sætter fokus på den elektroniske musik og det sprudlende festmiljø med en fast ugentlig guide til, hvor man finder de bedste fester, de mest interessante dj's og de livligste dansegulve. Følg med her!

 

Elefantbar 2017


Tilbage i 1990 startede idéen til Arkibal og Elefantbar, der i Aarhus er blandt studielivets vildeste fester. Fredag går det alt sammen ned på Train, hvor blandt andre Thanks, den lokale rapper Monti og Pelle Peter kendt fra P3 Lågsus. Foruden tung bas og lækre rytmer, står den ligesom navnet antyder på afskylige mængder elefantøl.

Hvad: Elefantbar 2017

Hvor: Train, Toldbodgade 6, Aarhus C


Hvornår: 10. marts fra kl. 21.00

Hvordan: Facebook-event


 

Anders Bøtter overtager Escobar

Fredag stikker den gode ven af huset igen forbi kontoret, og tænder op for noget tråd. Der er naturligvis tale om radioværten og metalentusiasten Anders Bøtter kendt fra P6 Beat og radioprogrammer som Sort Søndag og Torsdags Tons, der indtager Escobar København på Nørrebro. Den vil stå på alt det bedste af de hårde toner, og naturligvis en helvedes masse skarpe.


Hvad: DJ Anders Bøtter

Hvor: Escobar, Blågårdsgade 2A, Kbh. N

Hvornår: 10. marts fra kl. 22.00


Hvordan: Facebook-event

 

International R. Kelly Day


Fredag er det International R. Kelly Day – det ved alle, så derfor har Rust i København stablet en fest på benene til ære for manden, som gjorde soundtracket til Space Jam udødeligt. Syng med på ”I Believe I Can Fly”, "Ignition" og ”The World’s Greatest”, når hele verdens flødebolle nummer et, R. Kelly flyder ud gennem højtalerne.

Hvad: International R. Kelly Day

Hvor: Rust, Guldbergsgade 8. Kbh. N


Hvornår: 10. marts fra kl. 23.00

Hvordan: Facebook-event


 

Av Av Av efterfest på Bakken

Den danske elektronikerduo Av Av Av har spiller release-koncert på Space10, rykker hele selskabet afsted mod Bakken i Kødbyen, der står for efterfesten. Vi ses på dansegulvet!


Hvad: AV AV AV EP Release Afterparty

Hvor: Bakken, Flæsketorvet 19-21, Kbh. V

Hvornår: 10. marts fra kl. 23.00


Hvordan: Facebook-event

 


Tilbage til de gode, gamle dage

Fredag tager Chateau Motel dig med tilbage til de gode, gamle dage. Du ved, dengang house lød, som det skulle, og der for den sags skyld ikke var så meget fancy ved den slags. Det bliver helt sikkert stedet, hvor der bliver danset fredag aften!

Hvad: Back When Club / Back To Basics


Hvor: Chateau Motel, Knabrostræde 3, Kbh. K

Hvornår: 10. marts fra kl. 23.00

Hvordan: Facebook-event


 

GAFFA-Prisen 2016

Kalenderåret skriver godt nok 2017, men ikke desto mindre er det blevet tid til GAFFA-Prisen 2016, der hylder nye kunstnere, legender og udgivelser fra 2016. I flere år er prisuddelingen blevet afholdt på Bremen Teater i København, men rykker i år til Odense for at indvie det nye musikhus, Odeon som en del af Music Days. Traditionen tro står GAFFA-Prisen naturligvis på en lang række live-optrædener, der i år består af Mew, Simon Kvamm, Aksglæde, Katinka og Kellermensch foruden Soleima og tidligere Mew-guitarist, Bo Madsen under navnet Turbolens. Læs mere om begivenheden og se de nominerede her, og hvis du er forhindret i at møde op til festen, er der ingen grund til triste miner, da DR3 transmitterer hele showet direkte. Og ja, ALT er live! 


Hvad: GAFFA-Prisen 2016

Hvor: Odeon, Odeons Kvarter 1, Odense C

Hvornår: 11. marts fra kl. 20.00


Hvordan: Officielt billetsalg

 


Efterfest for GAFFA-Prisen på Slagteriet

Når GAFFA-Prisen lakker mod enden i Odeon, er det ikke tid til at gå hjem. Natklubben Slagteriet i Odense lægger hus til en storslået efterfest, hvor vindere, gæster og andet godtfolk kan feste til den lyse morgen. Der kommer naturligvis til at foregå en masse spændende ting, men mest af alt vil den stå på tung bas og lækre rytmer.

Hvad: GAFFA-Prisen 2016 Official Afterparty


Hvor: Slagteriet, Rugårdsvej 5, Odense C

Hvornår: 11. marts fra kl. 23.00

Hvordan: Officielt billetsalg


 

Holder du den vildeste fest? Send info til [email protected]

ANNONCE