Vi er med på de sociale medier før, under og efter showet
Så er det i aften, lørdag den 11. marts, at GAFFA-Prisen bliver afholdt, i år i den helt nye koncertsal Odeon i Odense, hvor der i skrivende stund er næsten udsolgt. De sidste billetter kan købes via Ticketmaster.
Showet finder sted fra klokken 20-22 og sendes let forskudt på DR3 fra 21-23.
GAFFA.dk dækker naturligvis begivenheden med reportager, interviews og billeder, men du kan også følge med på vores Instagram- og Snapchat-profiler under brugernavnet gaffadk før, under og efter showet. Her vil det bimle og bamle med billeder fra den røde løber, optagelser bag kulisserne og meget mere. Så følg med – og husk, det officielle GAFFA-Prisen-hashtag er #gaffaprisen!