Nyhed

Trump efter spøg-og-skæmt-pistolskud i ny Snoop Dogg-video: Han burde sendes i fængsel

Det er efterhånden svært at nævne bare én musiker, som har vist støtte til den amerikanske præsident

Donald Trump udtaler, at Snoop Dogg burde tage en tur bag tremmer, da Snoop Dogg i sin nye musikvideo retter en pistol med tilhørende "Bang!"-flag mod en dukke forestillende Amerikas siddende præsident, altså Donald Trump.  

Mange amerikanske kunstnere har, siden Trumps kandidatur, udtrykt deres misfornøjelse med og uenighed med Donald Trump. Det var umuligt for Trump at få en kendt stjerne til at synge til sin indsættelsesceremoni, så et kor måtte gå i blandt andre Beyoncés, Bruce Springsteens og Bob Dylans fodspor. Nu melder Snoop Dogg ind med musikvideoen "BADBADNOTGOOD", se den nederst i artiklen.

Snoop Dogg har udtalt til Billboard, at han offentliggjorde musikvideoen, da han følte, der var noget, der manglede: "Hver gang jeg udgiver noget, prøver jeg at udfylde et tomrum. Jeg føler, at mange personer laver fede numre, har det sjovt, fester, men ingen håndterer det egentlige problem, som er denne f***ing klovneagtige præsident og alt det l*rt, vi arbejder med herude, så jeg ville stoppe tiden på et festligt nummer og forevige et af disse numre".


Til videoen er Donald Trump selvfølgelig kommet med en kommentar på Twitter: ”Kan I forestille jer, hvilket ramaskrig der ville være kommet, hvis ‪@SnoopDogg, med sin nedadgående karriere og det hele, havde rettet og affyret pistolen mod præsident Obama? Tid til fængsel!”

 

 

Det er svært at forestille sig, at nogen ville lave sådan en video med Barack Obama. Og om det bliver til fængselsstraf, skal vi ikke sige noget klogt om, men Donald Trumps personlige advokat, Michel Cohen, har udtalt til TMZ, at der intet sjovt er ved sådan en video: "Vi har haft en præsident, som er blevet myrdet før ... at lave sjov med det er noget, man skal være virkelig forsigtig med". Han tilføjer, at Snoop Dogg bør give en personlig undskyldning.


 


ANNONCE