Se Turbolens’ stærke liveoptræden til GAFFA-Prisen

Se Turbolens’ stærke liveoptræden til GAFFA-Prisen

Hjernen bag Turbolens er tidligere Mew-guitarist Bo Rune Madsen, som har slået sig sammen med elever fra 5. til 8. klassetrin om det nye projekt. Fredag den 10. marts kom Turbolens’ debut-ep – “Tro, Håb og Kærlighed” – på gaden. Allerede dagen efter udgivelsen var han sammen med sit børneband klar til at indtage scenen under GAFFA-Prisen og spille singlen “Rastløse Bevægelser” foran et fyldt Odeon i Odense – se den magiske optræden i bunden af nyheden.

I et interview med GAFFA udtaler Bo Rune Madsen sig om tanken bag det at arbejde sammen med folkeskoleeleverne:

– Børnene fungerer nærmest som et billede på, hvad vi mangler. De lærer at leve i verden igennem leg. Den leg har vi glemt, og det går ud over vores kreativitet. Den måde, som videnskab og business foregår på i dag er ikke hensigtsmæssig. Børnene bliver derfor også et svar på den nulfejlskultur, vi så ofte praktiserer. For dem er fejl helt naturligt, og det er utroligt befriende.

Du kan læse det fulde interview med frontmand Bo Rune Madsen og læse anmeldelsen af Turbolens-debuten “Tro, Håb og Kærlighed” lige her.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA