Nyhed

Video: Se dansende Simon Kvamm i underholdende optræden til GAFFA-Prisen 2016

Simon Kvamms debutalbum “Vandmand” udkom i januar, og til GAFFA-Prisen 2016 optrådte han med sangene “Lejlighed” og “Du ska da ha” og tilhørende anekdoter og dansetrin.

Nephew og De Eneste To holder pause, og det har givet anledning til et soloalbum fra Simon Kvamm. Debutalbummet “Vandmand” udkom i januar, og til GAFFA-Prisen 2016 optrådte han med sangene “Lejlighed” og “Du ska da ha” og tilhørende anekdoter og dansetrin.

I løbet af 2016 opnåede Simon Kvamm stor succes med showet “Vandmand”, og i januar interviewede GAFFA den alsidige musiker, der selv kalder debutalbummet for et “biprodukt af showet”. I interviewet fortæller Simon Kvamm, hvordan lysten til at lave noget mere personligt nu er blevet udlevet gennem både show og album:

– Det har rumsteret i mig temmelig længe, det med at have en mulighed for at være ude i eget navn. Jeg holder jo meget af mine bands, både Nephew og De Eneste To, men jeg har også kunnet mærke et behov for at skrive nogle sange, som var meget personlige.


Ligesom showet blev også albummet taget fint imod. GAFFAs anmelder Jan Opstrup Poulsen kaldte “Vandmand” for “den seriøse begyndelse på Simon Kvamms videre karriere som soloartist, der med tiden uden tvivl finder sine egne ben at stå på”.

Se Simon Kvamms underholdende optræden til GAFFA-Prisen lige her:

 

ANNONCE