Nyhed

Phlake udgiver ny single

Mads Bo og Jonathan Elkær skuer mod det amerikanske på nyt nummer

Den urbane pop-duo Phlake er klar med første nye udspil i 2017 med singlen ”Chunks”.

Singlen er den første, siden Mads Bo og Jonathan Elkær havde noget af et vildt 2016 rent musikalsk. Med singlerne ”Angel Zoo” og ”Pregnant" strøg de lynhurtigt op ad hitlisterne, og hele molevitten udmøntede sig i debutalbummet ”Slush Hours”, som blev modtaget med begejstring af publikum såvel som anmeldere. Albummet indbragte desuden bandet 5 DMA Awards og en GAFFA-Prisen for bedste urbane udgivelse.

Efter en restitueringsrejse til LA er duoen så nu klar med et nyt skud af Phlake til den danske befolkning med ”Chunks”. Nummeret fortsætter ned ad mange af de samme bløde elektroniske bølger, som gjorde bandet så populært sidste år, men med en udtalt desperado-vibe akkompagneret i lyrikken med linjer som ”I feel no remorse / I’m build to destroy”.


Om nummeret siger Phlake-drengene således:

”Chunks er en støvet omgang Louisiana swamp funk. Vores helt eget trainrobbers anthem til dín spaghettiwestern. En vaskeægte sydstatsgumbo brygget på blod, sved og grådighed fra de mørkeste kamre i phlake mansion.”

Det lader sig være uvist, hvorvidt vi kan vente os mere af Phlake i 2017, men noget kunne tyde på det.


Lyt til "Cunks her:

ANNONCE