Nyhed

Ugens Topsify Hit: Skinz ved "Præcis", hvad du kan lide

Wafande medvirker på sangeren og rapperens nyeste banger

Ugens Topsify Hit er Skinz featuring Wafande med "Præcis"

Skinz' seneste single “Jeg har en pige” er pt. et af de mest populære tracks i Danmark i øjeblikket og har rundet 3,5 mill streams alene på Spotify. Hans hooks går lige i hjernen og bliver der længe, og sådan er det også med den nye single “Præcis”. Han flirter med pigerne i de fleste af sine numre, og hvor “Jeg har en pige” nærmest var en hyldest til piger i alle byer, er den nye single tilegnet én! Men vi synger alle med på dette summervibe af et track.

Skinz har i løbet af sine 29 år allerede været på en lang rejse. Han blev som lille sendt fra Somalia til Moskva, og har stadig ar efter mødet med en kold verden, hvor man blev set anderledes på. Efter et par år kom han til Danmark, og har siden boet 10-15 forskellige steder blandt andet på et børnehjem. Musikkens verden åbnede sig, dels da storesøsteren spillede en del r&b-navne for ham, især Aaliyah, TLC og Destiny's Child, og dels da han som 17-årig flyttede hjemmefra og dyrkede hiphoppen med vennerne, heriblandt Wafande.


Siden Skinz var barn har han rimet løs, og de lyriske evner bliver nu levet fuldt ud via musikken, ikke mindst sammen med vennen og produceren Hennedub, som han har lavet musik sammen med i fem år, blandt andet ep'en "Byen Sover Aldrig". Hennedub har siden sat sig solidt på varme plads i producerstolen, hvor han har drejet på knapper for blandt andet Medina, Gilli, Christopher, og nu arbejder han i L.A.

Hør "Præcis"


Hør hele ugens Topsify Denmark-playliste "Ny Musik" nedenfor på Spotify – og husk, at du kan følge den på Spotify, så bliver du løbende opdateret med den bedste nye musik.

 


ANNONCE