Nyhed

Ludacris leger doktor i sin nye video

Han har fået rapperen Ty Dolla $ign til at lege med

I sin nye video, som er rapperens første track siden 2014, leger Ludacris doktor sammen med rapperen Ty Dolla $ign. Se videoen nedenfor.

Videoen til "Vitamni D" lægger ud med en næsten topløs Ludacris – med meget tydelig six-pack – som træder ind i et venteværelse med en masse smukke kvinder. Videoen fortsætter med en masse kønne damer, som skal efterses af de to læger, som er Ludacris selv og Ty Dolla $ign.

Videoen slutter med, at Ludacris vågner op på operationsbordet, hvor to doktorer er ved at undersøge ham og hans ikke længere eksisterende six-pack. Det hele var bare en drøm.


”Vitamin D” er den første sang på banen fra den erfarne rapper siden albummet ”Ludaversal” fra 2014. Ludacris har ikke afsløret detaljer om et muligt opfølgningsalbum. Dog er rapperen at se i den ottende film i Fast and Furious-serien, ”The Fate of the Furious”, som får premiere 14. april. Han medvirker ikke på soundtracket, men det gør Ty Dolla $ign til gengæld med "Don't Get Much Better" i selskab med Jeremih og Sage The Gemini.

ANNONCE