Nyhed

Clemens tager på togt med Suspekt, Jokeren og Ataf

Hele holdet er med, når Clemens spiller Den Anden Verden live

I det tidlige forår kunne man som koncertgænger få lov at bevidne Clemens' "Regnskabets Time"s 20 års jubilæumsturné.

Nu får vi muligheden for at opleve det DMA-vindende og kunstfondshonorerede andet album ”Den Anden Verden” fra 1999 live. Til foråret 2018 kan man på Vega 6. april Vega og VoxHall 13. april få lov at opleve rapperen fremføre værket i sin helhed.

Når han drager på togt, har Clemens valgt at tage hele slænget fra albummet med, et hold som blandt andre består af Suspekt, Jokeren og Ataf Khawaja.


Jokeren – han er legendarisk på den danske rap-scene og har produceret for nogle af de helt store i Amerika. Jokeren har gennem flere årtier underholdt de danske ører med intellektuel lyrik og en grænsesøgende rock'n'roll-livsstil.

Ataf – den første rapper, der turde tale om integration i Danmark. Han opfandt den såkaldte "perkerrap" adskillige år, før det blev populært på de danske hitlister. Lige fra starten af har Ataf rappet intelligent og indlevende om at "holde balanen på en mur mellem to kulturer."

Suspekt – Danmarks absolut største live-hiphop-band, der med udsolgte koncerter i Forum og Aalborg Hallen i april må siges at være i en liga for sig. De tre voksne drengerøve har en helt særlig plads i hjerterne på rigtig mange danske rap-lyttere. 


I øvrigt gæstes koncerten af undergrundshelte som Kælderposen, Mortito og Paulo.

Varm op med albummet "Den anden verden":


ANNONCE