Nyhed

Hør MØs nye sang "Nights With You"

Stjernen fra Odense er klar med ny sang

MØ har netop udgivet en ny sang, det veninde-hyldende downtemponummer "Nights With You". Hør det nedenfor.

Om singlen siger MØ: ”’Nights With You’ handler om min bedste veninde. Jeg har kendt hende siden børnehaven, og hun er som en søster for mig. Vi er meget forskellige, men samtidig også meget ens. Sangen handler om at fortælle sin sjæleven at man nogle gange bliver nødt til at slippe alle sine bekymringer. Vi lever i nogle skøre tider, i en skør verden med skøre forventninger om, hvad lykke er. Og presset, vi lægger på os selv, er enormt. Nogle gange behøver vi en hjælpende hånd fra en person som kender en selv rigtig godt til at befale, at man skal stoppe med at bekymre sig – slukke telefonen, gå ud, drikke sig fuld og glemme livet som vi kender det – bare for en stund”.

"Nights With You" er skrevet i samarbejde med nogle med succesfulde sangskrivere: Benny Blanco, som har skrevet sange til og med Ed Sheeran, Justin Bieber og Rihanna, og Ryan Tedder, der gjort det samme for Adele og Beyoncé. Også Cashmere Cat og Sophie har bidraget til sangskrivningen.


MØ holdt premiere på sangen i går hos MistaJam på BBC Radio 1, hvor hun fortalte, at nummeret er en forsmag på hendes andet album, som er tæt på at være færdigt, og som bliver efterfølgeren til den nu tre år gamle debut, "No Mythologies to Follow".

"Nights With You" er MØs første solosingle siden "Drum" fra oktober 2016, om end hun siden da også har medvirket på engelske Snakehips' "Don't Leave", ligeledes engelske Charlie XCX's "Pull Up" og norske Cashmere Cats "9 (After Coachella)".


ANNONCE