Duoen Den Sorte Skole blev Årets Talent selv om de har en del år på bagen, men valgte det som et tegn på branchens accept. Ligesom de snakkede om det paradoksale i at få prisen for samplinger, en kunstnerisk tilgang, som giver nul kroner for komponistrettigheder.
Arkivfoto
Roskilde Festival-aktuelle Den Sorte Skole, alias Martin Højland og Simon Dokkedal, mødtes med GAFFA efter at have fået talentprisen til Carl Prisen 2017 i Akvariet i Tivoli i går. Og de pegede på det paradoksale i, at et orkester, der udelukkende sampler andre, fik en pris af musikforlæggerne.
Alligevel var de to glade og stolte, og så det som et skulderklap fra branchen, som de ikke lige havde set komme. Og som derfor glædede så meget mere.
Her er hvad Morten Højland og Simon Dokkedal sagde til Gaffa:
Gaffa: I kender lidt til mine anmeldelser?
Martin Højland:
-Vi frygter dig lidt..
GAFFA: Hvordan var det at få talentprisen, ja, i det hele taget at blive kategoriseret som Nyt Talent, med så mange år på bagen?
Simon Dokkedal:
-Det var jo lidt spøjst allerede at være nomineret til det, samtidig med at vi var nomineret som Årets klassiske komponist. Så det var lidt i begge ender, på en eller anden måde.
-Men det giver rigtigt god mening, for vi er jo nye på scenen for populærmusik og er ved at falde ordentligt på plads i det nu. Frem for før i tiden udelukkende at have komponeret direkte på pladespillere. Nu bruger vi jo lidt mere traditionelle midler, selv om det på ingen måde er som de fleste andre komponister, som selv skriver deres musik.
GAFFA: I har jo ellers været kendte for at sample fra hele verden, Hvad er det nye?
Martin Højland:
-Det gør vi som sådan rigtigt meget. Hvis ikke mere end vi nogensinde har gjort før. Så på den måde har det bare taget et skridt videre ud til nye typer af sub-genrer.
GAFFA: Hvad inspirerer jer lige nu?
Martin Højland:
-I går for eksempel brugte jeg meget tid på at høre Dabke-musik (arabisk – fortrinsvis libanesisk – dansemusik populært til bryllupper. Red.). Det udspringer fra noget traditionelt, men har samtidig en sindssyg energi, og det havde jeg nok aldrig fundet, hvis jeg ikke først havde fundet ud af, at der var noget tyrkisk funk fra 1970’erne…
Simon Dokkedal:
-Jeg tror også, at når vi får talentprisen, er det måske også et udtryk for, at det er branchen, der først nu anerkender os (griner). Og det i sig selv er i virkeligheden nok lidt større, end man kan læse ud af at vi har fået prisen.
-Men det at vi sampler og at vores udgivelser ikke er clearede, er jo i sig selv helt vanvittigt at tænke på, i forhold til at få en pris fra Musikforlæggerne (som varetager komponisters rettigheder. Red.).
GAFFA: Ja, det er lidt af et paradoks, ikke?
Simon Dokkedal:
-Jo, meget. Men det er også et spændende paradoks, og hvis vores virke bare kan påvirke det en lille smule, er det fedt.
GAFFA: Men spændende, at I fik en pris i år og Rune Thorsteinsson en sidste år, begge kunstnere der tager hele verden ind?
Martin Højland:
-I mange år har sampling jo været med til at udvikle genrer, som hiphoppen tilbage til firserne, så det er egentlig ikke nyt. Selv kæmpestore acts bruger stadig inspiration og direkte mekaniske samples på alle mulige måder. Så det er utroligt, hvis alle andre end publikum også anerkender det.
GAFFA:
Det må være fedt og nørdet at få lige den pris?
Martin Højland:
-Det er det også, og vi er jo stadig i den situation, at vi ikke modtager komponistmidler fra de plader, vi udgiver. Og alle der ved lidt om, hvad rygraden i en musikers økonomi er, kan godt se, at det er et kæmpe problem. Så på den måde bevæger vi os i en gråzone og stiller en masse spørgsmål til branchen også. Og derfor er det også utroligt velkomment, at de sådan tager det ind.
-Men en ting er sampling, og vi sampler fra hele verden, og der er nok sket noget de sidste par år med folks musikalske verdensbillede. Det er virkeligt blevet åbnet op, og der kan ske nogle ting nu, som man ikke kunne før.
