Nyhed / Torsdag d. 15-11-2007 kl. 13:59
Eivør Pálsdóttir erstatter Mugison på Vega
Dobbeltkoncerten med Budam i weekenden får nu et kvindeligt islæt
Af John Fogde
Som tidligere nævnt har Mugison måttet aflyse fire danske koncerter i denne uge på grund af sygdom i familien.
Men koncerten på Vega på lørdag, hvor Mugison skulle have givet en dobbeltkoncert sammen med færøske Budam, vil dog stadig blive gennemført med et nyt skandinavisk navn.
For i stedet for islandske Mugison bliver det nemlig landsmanden Eivør Pálsdóttir, der dukker op til koncerten på Vega.
Den færøske sangskriver udsendte i august albummet "Human Child", og i den forbindelse er hun nu på turné rundt i Danmark med sit band.
Derfor har hun kunnet træde til med kort varsel, og de to færinger kan altså opleves sammen på Lille Vega 17. november.











Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.