Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Tirsdag d. 19-02-2002 kl. 16:56

Soma Allpass på Danmarksturné

Den tidligere Trains & Boats & Planes-cellist følger solodebuten op med tour

Af Ole Rosenstand Svidt

Soma Allpass, der måske huskes som cellist i Nikolaj Nørlunds gamle band Trains & Boats & Planes, udgav efter en længere periode som studiemusiker sidste efterår sit solo-debutalbum "Lucky Angel". Nu er hun klar til at tage på Danmarksturné med sit nye band.

Bandet tæller musikere som bassist Mads Tunebjerg fra Kashmir, trommeslager Johan Lei Gellett fra Dear, keyboardspiller Jonas Berg, der også spiller med Swan Lee, samt Henrik Liebgott, som også er en fremragende flamenco-guitarist.

Live bliver Soma Allpass mere varieret end på det afdæmpede album, idet hun har udvidet repertoiret med både lyriske cellonumre, et rock’n’roll- og et dance-nummer og en coverversion af det amerikanske kultband The Magnetic Fields.

Soma Allpass spiller følgende steder:

7. marts: Rust, København

9. marts: Fermaten, Herning

14. marts: Raschs Pakhus, Rønne (liveoptagelse til DR’s TRAX-udsendelse)

15. marts: Dexters Jazzhus, Odense

22. marts: Tante Olga, Randers

23. marts: Det Bruunske Pakhus, Fredericia

5. april: Forbrændingen, Albertslund

6. april: Templet, Lyngby

12. april: Gimle, Roskilde

13. april: Stars, Vordingborg

Det finske producerpar Soundfreaks remix af sangen "Lucky Angel" er i øvrigt blevet spillet på DR-P3 i nu over fire måneder, og et nyt remix er på vej, nemlig af sangen "AOK", også fra debutalbummet - denne gang remixet af finske Firevision.

Mere om Soma Allpass

Soma Allpass: Sway
15-01-2007 (anmeldelse)
Soma Allpass: Lucky Angel
21-09-2001 (anmeldelse)
Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.