Nyhed

Guide: Her er weekendens bedste fester

SPOT Festival har indtaget Aarhus og det betyder masser af efterfester med musikbranchen, men der sker også noget i Hovedstaden

GAFFA sætter fokus på den elektroniske musik og det sprudlende festmiljø med en fast ugentlig guide til, hvor man finder de bedste fester, de mest interessante dj's og de livligste dansegulve. Følg med her!

 

Kolossal overtagelse af København


Hele den danske musikbranche er denne weekenden taget til Aarhus, men til de få, der stadig befinder sig i hovedstaden, og måske forventer at blive rykket lidt rundt, sker det fra torsdag aften på KB18 i Kødbyen, som optakt til A Colossal Weekend Vega. A Colossal Weekend er en to-dags festival, der fokuserer på alt det spændende indenfor metalgenren, og har blandt andre Deafheaven, Sumac, Anna Von Hausswolff og Agent Fresco blandt hovednavnene, foruden Redwood Hill og Tvivler, der er blandt de danske repræsentanter. Så kan du ikke vente på weekenden, bør du stikke forbi Kødbyen til noget tråd!

Hvad: A Colossal Weekend – Pre-Party

Hvor: KB18, Kødboderne 18, Kbh. V


Hvornår: 4. Maj fra kl. 20.00

Hvordan: Facebook-event


 

CPH Art Week indtager Ideal Bar

Der sker meget i Danmark for tiden, blandt andet er der gang i CPH Art Week for de mere finkulturelle sjæle. Torsdag indtager festivalen Ideal Bar Vega, og omdanner lokalerne til Art Bar, der vil spille lækker musik fra Nils Gröndahl og Perlemor.


Hvad: ArtBar på Ideal Bar

Hvor: Ideal Bar, Enghavevej 40, Kbh. V

Hvornår: 4. Maj fra kl. 19.00


Hvordan: Facebook-event

 


Fester efter SPOT under Regnbuen

Befinder du dig denne weekend på SPOT Festival i Aarhus, bruger du stensikkert det meste af dagen på at høre musikken. Er du en del af branchen ender du sikkert også med at købe dyre øl i Radisson-baren, når klokken er blevet alt for mange, men inden det går så vidt for sig, er der god grund til at stikke forbi Double Rainbow ved Godsbanen. Fredag aften har baren og natklubben stablet en fest på benene i samarbejde med Ohwell Booking, der showcaser nogle af agenturets skarpeste musikere, blandt andre Dee Brown.

Hvad: SPOT After Party


Hvor: Double Rainbow, Skovgaardsgade 3, Aarhus C

Hvornår: 5. maj fra kl. 23.00

Hvordan: Facebook-event


 

Crunchy Frog fester på Sway

SPOT Festival er overalt i Aarhus, og fredag indtager det danske pladeselskab Crunchy Frog den velkendte og lokale bar Sway, beliggende ved åen. Du kender sikkert allerede mange af dem, der har i tidens har udgivet gennem det efterhånden legendariske pladeselskab, og i morgen præsenteres nogle af pladeselskabets mest hypede musikere. Oplev blandt andre Nelson Can og Shiny Darkly, når klokken er tæt på at slå midnat.


Hvad: Chrunchy Frog Midnight After Party

Hvor: Sway, Sankt Clemens Torv 17, Aarhus C

Hvornår: 5. Maj fra kl. 23.59


Hvordan: Facebook-event

 


Skæv hiphop på Rust

Denne weekend sker det hele heldigvis ikke i Aarhus, for på Rust i København præsenteres en dansk rapgruppe af den helt særlige slags. Snuffi er navnet og består af John Slim, Vodka John, Money Johnny og FTP, og er du frisk på at danse, er det stedet, det foregår.

Hvad: Snuffi (Natkoncert)


Hvor: Rust, Gulbergsgade 8, Kbh. N

Hvornår: 5. Maj fra kl. 23.00

Hvordan: Facebook-event

 


Typhoon og DJ Noize


DJ Typhoon er en velkendt skikkelse i det københavnske klubmiljø, og når han lørdag indtager Natbar i foyeren på Bremen Teater, er det med en særlig gæst under armen – DJ Noize. DJ Noize har været en del af det danske klubmiljø og hiphopscene i årtier, og det er derfor svært at finde en mere kyndig pladevender til aftenens fest.

Hvad: Typhoon & DJ Noize

Hvor: Natbar, Nyropsgade 39-41, Kbh. V


Hvornår: 6. maj fra kl. 23.00

Hvordan: Facebook-event

 


Holder du den vildeste fest? Send info til [email protected]

ANNONCE