Der er forlænget weekend, og det skal udnyttes til sit maksimale
GAFFA sætter fokus på den elektroniske musik og det sprudlende festmiljø med en fast ugentlig guide til, hvor man finder de bedste fester, de mest interessante dj's og de livligste dansegulve. Følg med her!
Legender på en torsdag
Vi har fri fredag, så weekenden er i denne omgang en lille smule længere. Det skal selvfølgelig udnyttes til sit maksimale, så hvorfor ikke stikke forbi Chateau Motel, hvor legenderne eftersigende mødes. Det musikalske line-up er storslået som altid, blandet stikker Bowdashes og Lou Van ind.
Hvad: Legends x Thursdays
Hvor: Chateau Motel, Knabrostræde 3, Kbh. K
Hvornår: 11. Maj fra kl. 21.30
Hvordan: Facebook-event
Glitterfest i Aarhus
I Aarhus slippes farverne løs, når Double Rainbow ved Godsbanen går amok i glimmer. Det hele siger sådan set sig selv – ALT bliver smurt ind i glimmer, og derudover kigger Lucky Charmz, DJ Assam og Johan Kaseta.
Hvad: Aarhu Glitter Party
Hvor: Double Rainbow, Skovgaardsgade 3, Aarhus C
Hvordan: 12. Maj fra kl. 23.00
Hvordan: Facebook-event
Den seksuelle medicin er klar igen
Går du har lidt ondt i kroppen, så bør du stensikkert stikke forbi HeadQuarters i Aarhus, hvor det endnu engang er blevet tid til Sexual Healing. De to dj-legender Mathias ”Passion Swayze” Smidt og Thomas ”Hucknall 7700” Dragsbæk er klar til at tage fat om din krop og forføre den lyden af Prince, Chic og Michael Jackson.
Hvad: Sexual Healing
Hvor: HeadQuarters, Valdemarsgade 1, Aarhus C
Hvornår: 13. Maj fra kl. 19.00
Hvordan: Facebook-event
Drake hyldes!
Rust beder om din værste opførsel, når der lørdag skrues op for Drake, og der en hel aften vil flyde med tonerne fra det canadiske rapper. Musikken bliver naturligvis leveret af en lang række lækre dj’s, så du kan mindes de fedeste koncertminder.
Hvad: Drake Tribute
Hvor: Rust, Gulbergsgade 8, Kbh. N
Hvornår: 13. Maj fra kl. 23.00
Hvordan: Facebook-event
Er du født i 90’erne?
Er du født i 90’erne, eller havde du det bare fedt i det årti, så bør du lørdag stikke forbi Vega, når DJ Typhoon endnu engang fyrer op for Born Into The 90’s. Den kommer til at stå på de lækreste rytmer fra det hedengangne årti, dengang hvor grydehåret var fedt, og Buffalo-sko var det nye. Så stik i dine techno-bukser, bland en Isbjørn og skru op for Spice Girls, når dørene endnu engang åbnes.
Hvad: Born Into The 90’s
Hvor: Vega Klub, Enghavevej 40, Kbh. V
Hvornår: 13. Maj fra kl. 23.59
Hvordan: Facebook-event
Holder du den vildeste fest? Send info til [email protected]