Nyhed

Frank Ocean svarer tilbage på sin fars krav om 14,5 millioner dollar for bagvaskelse

Kunstneren hævder, at Tumblr-posten om faderens behandling af en transkønnet tjener ”taler for sig selv”

Calvin Cooksey er far til den succesfulde, NorthSide-aktuelle kunstner Frank Ocean, men ikke desto mindre sagsøgte han sin egen søn for 14,5 millioner dollars for bagvaskelse tilbage i februar, da Ocean lavede et opslag på Tumblr om skyderiet ved natklubben Pulse i Orlando tilbage i juni 2016. Nu svarer Frank Ocean tilbage, men han mener, at dele af Tumblr-posten ”taler for sig selv”. Du kan læse et uddrag af opslaget på Tumblr her:

”Jeg var seks år gammel, da jeg hørte min far kalde en transkønnet tjener for en bøsse, imens han hev mig ud fra restanten og sagde, at vi ikke skulle spise her, fordi tjeneren var beskidt”, skrev Frank Ocean i sit opslag og fortsætter:

”Det var den sidste gang, jeg så min far – og første gang, hvor jeg hørte det ord, tror jeg. Selv om jeg ikke ville blive overrasket, hvis jeg havde hørt dem før...”

Cooksey afviser, at ovenstående nogensinde skete og mener, at sønnens opslag har kostet ham flere millioner i ”fremtidige finansielle muligheder i film- og musikindustrien”, da opslaget er blevet set af flere millioner. Calvin Cooksey argumenterer særligt med, at Frank Ocean vidste, at Cooksey var ved at arbejde på filmen ”Part of the Game”, som nu – ifølge Cooksey selv – går i vasken på baggrund af det opslag.  
 
I et dokument fra den 10. maj, citeret af Rolling Stone, afviser Ocean størstedelen af faderens anklager, herunder Cookseys påstand om, at hændelserne, som bliver beskrevet i opslaget aldrig skete, og beskyldningerne om, at opslaget var en del af en djævelsk plan for at ødelægge faderens omdømme. Ocean erkender dog, at han skrev opslaget, som han lige huskede det ud fra hukommelsen: ”Sagsøgte indrømmer, at han skrev det offentliggjorte opslag. Sagsøgte mener, at opslaget taler for sig selv.”

Derudover imødegår Frank Oceans sin fars anklager, hvor han argumenterer for, at Cooksey ventede for lang tid med at udfylde sin anklage. Desuden mener Ocean også, at påstandene i opslaget var beskyttet imod bagvaskeri, da de både var sande og ”udtalelser om en holdning”.

Cooksey har endnu ikke kommenteret Frank Oceans svar på anklagerne.


ANNONCE