Nyhed

Miley giver akustisk version af Malibu

"Jeg vil være sund og udstråle glæde, så andre vil ønske at være ligesom mig", siger Cyrus i efterfølgende interview

Miley Cyrus' nye single Malibu udkom 11. maj, og videoen har i skrivende stund rundet 37 millioner views på YouTube. Musikvideoen viser Miley løbe rundt i vanlig halvnøgen tilstand på en strand, dog klædt i hvidt, da sangen lader til at være en kærlighedserklæring til hendes forlovede, skuespilleren Liam Hemsworth, som hun mødte omkring 2010.

Miley optrådte forleden på det amerikanske talkshow Elvis Duran and the Morning Show, hvor hun opførte singlen i en akustisk udgave. Det er en afdæmpet og lettere hæs Miley, som glider igennem sin sang med to guitarer bagved. Navnet og datoen på det nye album med Miley Cyrus er endnu ikke annonceret.

I det efterfølgende interview fortæller Cyrus, at det mest vigtige for hende lige nu er at være sund, så hun kan udstråle glæde, hvilket vil få andre mennesker vil ønske at være mere ligesom hende, også selvom de ikke er enige med hende politisk. Sangen er rigtigt nok om kærlighed, men Cyrus understreger, at manden ikke har "taget" hende, men at hun selv har taget en beslutning, hvilket er meget vigtigt for hende som kvinde.


Oplev den akustiske version af Malibu her.

Det efterfølgende interview, hvor Miley uddyber sangens mening og betydning, kan ses her.

 

ANNONCE