Nyhed

Amerikanske Joey Bada$$ giver dansk koncert

Koncerten kommer oven på rapperens andet stuediealbum

Den amerikanske rapper Joey Bada$$ kommer til Store Vega med sin oldschool hiphop og tilhørende flow den 14. november. Billetsalget starter fredag den 26. maj.

Rapperen fra Brooklyn er inspireret af blandt andre Nas, hvilket man til dels kan høre i hans afslappede stil, der understøttes af de selvsikre rim og flow. Gennem sin karriere har han arbejdet sammen med nogle af amerikansk hiphops helt store navne som blandt andre Mac Miller, A$AP Rocky, Kendrick Lamar og Danny Brown.

Joey Bada$$ spillede på Tinderbox Festival i 2015, hvor Phillip Bidstrup tildelte koncerten tre stjerner og understregede, at talentet særligt blev vist på en måde: ”Til gengæld rappede Joey Bada$$ flere vers a cappella i overlegen stil, hvor hans talent virkelig kom til udtryk. Til anerkendende jubel”. Læs hele anmeldelsen her.


Den 7. april udgav Joey Bada$$ sit andet studiealbum, ”All-Amerikkkan Badass”, så der er ny musik i vente til den kommende koncert.

 

Lige nu hitter særligt nummeret ”Devastated”, hør det her:

 

ANNONCE