22 dræbt i terrorangreb ved Ariana Grande-koncert

22 dræbt i terrorangreb ved Ariana Grande-koncert

Mindst 22, heraf flere børn, blev dræbt og mere end 50 såret, efter at en eksplosion fandt sted klokken 22:35 britisk tid ved koncertstedet Manchester Arena umiddelbart efter en koncert med Ariana Grande, skriver BBC. Eksplosionen betragtes som et terrorangreb. Ifølge DR blev angrebet udført af en selvmordsbomber, som er fundet død på koncertstedet.

Vidner beretter, at de var på vej ud fra koncertstedet, da en eksplosion fandt sted i foyeren.

Indenrigsminister Amber Rudd udtaler: "Det var et barbarisk angreb, bevidst rettet mod nogle af de mest sårbare i vores samfund", med henvisning til de mange børn og unge, der var til koncerten.

Premierminister Theresa May siger: "Alle vore tanker er hos ofrene og familierne til de angrebne."

Øjenvidnet Emma Johnson, der ankom for at hente sine børn, fortæller BBC: "Det var helt sikkert en bombe, og den var helt sikkert i foyeren. Hele bygningen rystede. Der var et brag og et lysglimt. Der var kroppe overalt."

På Facebook skriver Ariana Grande, at hun er chokeret:

Ifølge TMZ vil Ariana Grande udskyde sin igangværende turné, men det er endnu ikke bekræftet fra officielt hold.

Det er anden gang, en stor koncert bliver udsat for et terrorangreb. Første gang var til Eagles of Death Metal-koncerten på Le Bataclan i Paris fredag den 13. november 2015, hvor 89 blev dræbt.

Angrebet i Manchester er det værste terrorangreb i England, siden 52 blev dræbt ved bomber i Londons metro 7. juli 2005.

Opdateres...

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA