Retro-rapperen Marvelous Mosell er tilbage

Retro-rapperen Marvelous Mosell er tilbage

Der har været stille omkring den humoristiske retrorapper Marvelous Mosell i omkring halvandet år, men nu er det tid at finde ghettoblasteren frem igen. I maj udkom et nyt nummer, Antikommerciel Masseappel, hvor den tydeligt tilfredse rapper hiphopper rundt, mens Tue Track trækker i retro beats og effekter.

Den danske rapper er kendt for sine morsomme hverdagsrim, som leveres som snublende tightness og pumpes op af svulstige 70'er- og 80'er-beats og strygere. Han blev for alvor kendt efter en optræden i P3 Guld og har opnået fuldt hus i Store Vega. 

Marvelous Mosell har annonceret en række koncerter i november:

10.11 - Kammerateriet, Svendborg 
11.11 - Gimle, Roskilde 
17.11 - Studenterhuset, Aalborg 
18.11 - VoxHall, Aarhus 
25.11 - Pumpehuset, København 
 
Hør det nye nummer Antikommerciel Masseappel her:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA