Jakob Bro og Mike Sheridan spiller og improviserer sammen i Aarhus i aften

Jakob Bro og Mike Sheridan spiller og improviserer sammen i Aarhus i aften

Guitarist/komponist Jakob Bro og den elektroniske kunstner Mike Sheridan optræder i aften den 2. juni i Aarhus, med en improviseret opvisning, hvor alt kan ske. Det foregår på Radar i Skovgaardsgade.

Jakob Bro er blandt andet kendt for sin trio med Joey Baron og Thomas Morgan, som i september 2016 udgav den anmelderroste Streams. GAFFAs Ivan Rod skrev følgende:

"På album efter album har han – helt stilfærdigt – opbygget sit navn indenfor den sfæriske jazz – og det med back-up af en perlerække af primært amerikanske sidemen. At han i 2015 debuterede på det hæderkronede tyske label, ECM, var blot endnu et afgørende trin op ad stigen. For albummet, ”Gefion”, var eminent og fortjente alle de priser, det udløste, og alle de kontaktflader, det skabte."

Mike Sheridan har tidligere lavet meget elektronisk musik, men har med årene udviklet dyb fascination af instrumenters håndværk og har dermed bevæget sig væk fra sine gamle græsgange. Sheridan har sat sig i besiddelse af Cristal Baschet, et krystalorgel, som har flere gange har givet opvisning på – som du kan se i dette galleri.

Aftenens opvarmning kommer fra komponisten Sebastian Edin, og det er også muligt at stifte bekendtskab med projektet The Overheard, hvor man over nettet kan skrue op og ned for ambience fra forskellige lokaliteter og på den måde have et skræddersyet lydspor i baggrunden.

Billetter kan koncerten kan købes via GAFFA Live.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA