Nyhed

Første biografi om Adele på dansk er ude nu

GAFFA – alt om musik

Den første biografi om Adele på dansk er netop udkommet, og titlen er ganske enkelt "Adele".

"Adele" er en afslørende biografi om kvinden med den fantastiske stemme, der vandt fem priser til årets Grammy-uddeling, blandt andet den prestigefulde "Album of the Year". Bogen er skrevet af bestsellerforfatteren Sean Smith og er på 300 sider.

Adele er en superstjerne og et fænomen. Med sin elskede stemme og de stærke og oprigtige følelser, hun udtrykker med sin musik, har hun rørt millioner af mennesker. I denne biografi får vi lov til at følge hendes rejse fra barndommen i Tottenhams gader til mindeværdige optrædener på verdens største scener.


Forfatteren Sean Smith har interviewet folkene rundt om Adele og kan fortælle om hendes barndom og opvækst, om hvordan hendes første album blev udgivet, og hvordan hun tog USA med storm – og om hvad der kunne have sat en stopper for hendes karriere.

Sean Smith, født 1955, er Englands førende forfatter af biografier om kendte mennesker og har blandt andet skrevet bøger om J.K. Rowling, Tom Jones, Kim Kardashian, Kylie Minoque, Justin Timberlake og Kate Middelton. Læs mere om forfatteren på www.seansmithceleb.com

Bogen kan købes nu i alle fysiske og online boghandler til vejledende pris 249,95 kroner.

ANNONCE