Nyhed

Machine Gun Kelly giver koncert i Danmark

GAFFA – alt om musik

Den amerikanske rapper Machine Gun Kelly giver koncert i Store Vega 19. oktober.

Cleveland-rapperen er i øjeblikket aktuel med sit tredje album, "Bloom", som blandt andet indeholder hit-singlen ”Bad Things” feat. Camila Cabello og også byder på bidrag fra James McArthur, Hailee Steinfeld, Ty Dolla $ign og Quavo fra Migos.

Machine Gun Kelly, blandt fans kendt som bare MGK, har haft stor succes i den sidste halvdel af 2016, og det ser ud til at fortsætte i 2017. MGK skal nemlig først agere support for Linkin Park på deres "One More Light World Tour" denne sommer – der er dog ikke offentliggjort nogen dansk dato – og rammer derefter Europa og København til oktober med sin egen The 27 Tour.


MGK udgav sit første mix-tape "Stamp of Approval" i 2006 og fik hurtigt en fanbase, som blev udvidet i 2009, da han drog til New York og blev den første rapper i historien til at vinde ”The Apollo Talent Show”. Den bedrift resulterede i en pladekontrakt med det prestigefyldte pladeselskab Interscope Records.

I 2012 kom det store gennembrud på med debutalbummet "Lace Up". Albummet gik direkte ind sommer nummer to på Billboards R&B/Hip-Hop album-hitliste og opnåede blandt andet at vinde en MTV European Music Award.

Ud over at være en succesfuld solist ernærer MGK sig som skuespiller. MGK fik sin debut på det store lærred i 2014 med filmen "Beyond the Lights", og han har siden haft adskillige roller, senest i dramakomedien Roadies.


MGK er i år blevet nomineret for Top Rap Collaboration til Billboard Music Awards for "Bad Things" og har yderligere to nomineringer for "Song Of The Year" og "Best New Artist" til Alternative Press Music Awards, der løber af stablen til juli.

MGK har tidligere offentliggjort en koncert på Train i Aarhus 11. juli, og der er stadig ledige billetter.

Forsalget til koncerten i Vega begynder 9. juni klokken 10.


Varm op med "The Gunner":

ANNONCE