Nyhed

Aksglæde annoncerer ep og turné

x

10 danske byer får glæden af den fremadstormende danske sanger, sangskriver og musiker Aksglæde, der til november turnerer landet rundt med sit band og sin kommende ep-udgivelse. Turen er døbt ”fortrudte fortielser” og er opkaldt efter den kommende ep.

Den nye ep er sat til at udkomme i slutningen af sommeren, og den kommer som skrevet til at bære titlen ”fortrudte fortielser”. Ep’en indeholder fire numre, hvoraf man allerede kan tage forskud med første singlen ”Næste Sommer”. En sang, du kan høre ovenfor.

Aksglæde er også kendt for sange som ”Lille Taarbæktøs” og ”Fantomfølelser”, der sidste år var en af de mest spillede på P6 Beat.


Tidligere på året spillede Aksglæde med band på Atlas i Aarhus, og det resulterede blandt andet i en femstjernet anmeldelse fra GAFFAs udsendte, som beskrev koncerten således:

”Jacob Aksglæde hopper rundt på scenen med stort overskud, mens musikerne hver for sig er særdeles velspillende, og de hurtige popnumre giver god plads til både guitarsoloer og jazzede blæsersektioner, der virkelig fungerer godt.”

 


Aksglædes turné kommer til følgende spillesteder:

16/11 URT, Thisted

17/11 Von Hatten, Randers
18/11 Tøjhuset, Fredericia


23/11 Nygadehuset, Aabenraa
24/11 Bygningen, Vejle
25/11 Walthers Café, Skanderborg
30/11 Radar, Aarhus
01/12 Studenterhuset Aalborg, Aalborg
02/12 Studenterhus Odense, Odense
07/12 Lille Vega, København

 

ANNONCE