Guide: Her skal du feste under Roskilde Festival

Guide: Her skal du feste under Roskilde Festival

GAFFA sætter fokus på den elektroniske musik og det sprudlende festmiljø med en fast ugentlig guide til, hvor man finder de bedste fester, de mest interessante dj's og de livligste dansegulve. I anledning af Roskilde Festival, bringer vi en særudgave.

 

Campen har seriøst intet navn!

Det kommer til at stikke helt afsted i Camp Vi Har Seriøst Ikke Noget Navn. Den står på Distortion-stemning, når en lang række dj’s indtager lydsystemet, blandt andre J. J. Wild.

Hvad: Rope Of Dope x Camp Vi Har Seriøst Ikke Noget Navn

Hvor: Roskilde Festival

Hvornår. 26. juni fra klokken 18.00

Hvordan: Facebook-event

 

Tag til Lalandia og drik masser af Piña Colada

Mandag har du sikkert allerede drukket lidt for mange lunkne øl, så hvorfor ikke stikke forbi Camp Lalandia, der byder på gratis piña colada. Den står på coconut party for tredje år i træk med pool og masser af overraskelser. Det bliver smagen af sommer!

Hvad: Camp Lalandia – Coconut Party

Hvor: Agora G

Hvornår: 26. juni fra klokken 20.00

Hvordan: Facebook-event

 

Dream City Rave!

Som altid går det ned i Dream City. Det er der, hvor Nøgenløbet på torsdag foregår, men inden folket smider tøjet og danser til The Weeknd, står den mandag aften på rave af en anden verden. Værterne er som sædvanlig Roskilde-lejrene Farmerdating, Zoo-Tårnet, CRAZY LEGS, Dream City Fire Department og Find Holger. Så find dine knæklys frem! Vi ved, du har dem med, og dans til solen står op i Dream City.

Hvad: Dream City Rave

Hvor: Dream City Fire Department

Hvornår. 26. juni fra klokken 21.00

Hvordan: Facebook-event

 

Glitter-wrestling hos Unicorny

Det bliver farverigt og smukt, når Camp Unicorny byder på glitter-wrestling dagen før, festivalpladsen åbner. De garanterer for, at det bliver vildere og vådere end nogensinde før, så stik forbi H37 og dyb dig selv i vand og glitter.

Hvad: Glitter Wrestling x Camp Unicorny

Hvor: Agora H

Hvornår: 27. juni fra kl. 18.00

Hvordan: Facebook-event

 

Camp Helge kaster med konfetti

Tirsdag står den på masser af konfetti, champagne og hornmusik, når Camp Helge sammen med Camp No Name sætter gang i sit elleve meter høje anlæg, og serverer musikalske godter til festivalfolket.

Hvad: Camp Helge x Camp No Name

Hvor: Agora G

Hvornår: 27. juni fra kl. 20.00

Hvordan: Facebook-event

 

Farvefest hos Camp Diablo

Når du tirsdag har set Farveblind, er det naturligvis oplagt at tage videre til farvefest hos Camp Diablo. Der vil bliver kastet med masser af farvepulver, og smidt med lækre toner fra lejrens lydsystem.

Hvad: Colorfest x Camp Diablo

Hvor: Agora C

Hvornår: 27. juni fra kl. 15.00

Hvordan: Facebook-event

 

Holder du den vildeste fest? Send info til fester@gaffa.dk


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA