x
Årets Roskilde Festival er vel overstået, og arrangørerne bag den københavnske upcoming-festival Uhørt Festival er stolte over at have set mange tidligere Uhørt-navne give veloplagte koncerter på Rising- og Countdown-scenerne både i år og tidligere – blandt andre Dør Nr. 13, Farveblind og Jærv. Nu offentliggør Uhørt Festival yderligere 10 navne til festivalen, som finder sted på Enghavevej 80-82 den 18-19. august.
De 10 nye navne er:
- Blue Demon – Synthrock
- Eigengrau – Instrumental metal
- Elo – Rap/hip-hop
- Iris Gold – Pop/r&b (billedet)
- Ivy Crown – Rock
- Julie Ellinor – Folk-pop
- Rainbrother – Indie-folk
- Spring & I – Elektronisk pop
- Sundays – Folk-pop
- Zookeepers – Trap/EDM
Alle navne er valgt af et af landets største lytteudvalg på 32 personer bestående af bookere, pladeselskabsfolk, musikere, radioværter og musikjournalister. Du kan se, hvem der sidder i udvalget lige her.