Nyhed

Ny Bowie-boks til september

Den afdøde legendes ”Berlin-trilogi” samles i ny boks.

Efter udgivelserne af pragtboksene Five Years (1969-1973) og Who Can I Be Now? (1974-1976) er det blevet tid til en tredje retrospektiv boks-udgivelse fra David Bowie

29. september udgives A New Career In A New Town (1977-1982). Det er den tredje i rækken af David Bowie boks-udgivelser, der indeholder en af hans yderst interessante kunsteriske perioder.

I bokse med henholdsvis 11 cd'er og 13 vinyler dykkes der ned i årene 1977-1982 med “Low”, "HEROES”, “Lodger” (her også i et nyt remix af Tony Visconti), “Scary Monsters”,  "Stage” (i to udgaver; den originale og en 2017 version) samt “HEROES” (ep'er på tysk og fransk) “Baal”-ep'en, “RE:CALL 3” (indeholdende alternative singleversioner, non-album singler, b-sider og sange fra soundtracks).


I januar udkom ep’en ”No Plan”, der indeholdt de sidste indspilnger fra Bowies kyndige hænder, før han døde. De fire sange fik fire stjerner af GAFFAs Finn P. Madsen, der under overskriften ”Tæppefald for en af vor tids største kunstnere” skrev:

”Efter intronummeret Lazarus fra Blackstar tager titelnummeret No Plan over på smukkeste vis. Ærgerligt, at den ikke kom med på Blackstar. Den ville have passet fint ind i helheden. Bowie crooner majestætisk med sin fine vibratovokal til tonerne af Donny McCaslins sax, der smyger sig smooth og lægger et mørkt slør over sangen. Alvorstonen kommer bragende igennem på den tunge Killing A Little Time, hvor fusion møder et tungt avantgarde-rockbrag. ”I'm falling, man/I'm choking, man/I'm fading, man/Just killing a little time” messer en desperat Bowie med døden i hælene og en kamp, der desværre er tabt. No Plan er et fint coda og et endeligt tæppefald for en af vor tids største kunstnere.”

 


 

 

 


 

 

ANNONCE