Nyhed

Ugens Topsify Hit: Niklas er klar med sin første sang på engelsk

x

Ugens Topsify Hit er Niklas med "Follow Me".

”Follow Me” er titlen på den første sang, den danske sanger og sangskriver Niklas udgiver på engelsk. Nummeret emmer af solskin og caribiske vibes og er en kærlighedssang og opfordring til en smuk kvinde. Følg mig.

Vi er vant til at høre Niklas på dansk, men nu er han klar med et track på engelsk, og grunden til, at han pludselig fik lyst til at skifte sprog er egentlig ret enkel: Musikken er friere end nogensinde, der er ingen grænser, inspirationen kan komme på både dansk og engelsk, og den frihed har Niklas benyttet sig af. Ideen bag sangen opstod, da det var sommer, og der var en masse kærlighed i luften. Der var en sød kvinde i Niklas’ liv, og den boblende følelse en forelskelse kan give blev fundamentet for inspirationen til ”Follow Me”. Og det er netop samme legende lethed, han gerne vil plante i folk, når de lytter til sangen: kærlighed og masser af good vibes. 


Niklas brød for alvor igennem i 2010 med sangen ”Ingen Dikkedarer”, som opnåede platin og blev en del af en ny rapbølge i Danmark på det tidspunkt. Efterfølgende udgav han bl.a. de store hits ”Top Swag” og  ”Veninder”, som begge gik 3 x platin og senere blev samlet på hans første ep kaldet ”EP1”, der udkom i slutningen af 2011. Hurtigt efter fulgte ”EP2” og hans første albumudgivelse ”CD1”, som begge udkom i 2012. Efter dette heftige udgivelses-flow tog Niklas en lang pause fra musikbranchen, hvor han dog fortsat havde gang i sangskrivningen. Det mundede ud i et par få udgivelser og senest hans single ”2 Lejligheder”, som udkom i marts i 2017.

Hør "Follow Me":


Hør hele ugens Topsify Denmark-playliste "Ny Musik" nedenfor på Spotify – og husk, at du kan følge den på Spotify, så bliver du løbende opdateret med den bedste nye musik.

ANNONCE