Alt-J kommer til Danmark

Alt-J kommer til Danmark

Den britiske trio Alt-J kommer til Danmark i det nye år. Tirsdag den 23. januar giver de koncert i Forum i København. Med sig i bagagen har de deres tredje album, der har fået titlen ”Relaxer” og udkom i juni i år. Læs vores anmeldelse af albummet lige her.

Tidligere har bandet udgivet debuten ”An Awesome Wave” fra 2012, der vandt den prestigefyldte Mercury Prize, og to år senere kom ”This Is All Yours”. 

Alt-J har tidligere spillet på Northside i 2013 og i både TAP1 og på NorthSide igen i 2015. Til sidstnævnte koncert anmeldte GAFFAs Kristoffer Veirum og gav fem stjerner til Alt-J med ordene: ”En højstemt succes, hvor vi fik fra hele kataloget i et langt, spændstigt sæt, vi fik indlevelse, og vokalharmonierne sad i skabet”.

Læs hele anmeldelsen lige her.

GAFFA tilbyder pre-sale til koncerten fra den 2. august kl 10.00 til medlemmer af GAFFA Plus. Det er gratis at være medlem, og du kan tilmelde dig her, hvis du ikke allerede er medlem. Vi sender en mail ud til alle GAFFA Plus medlemmer med et særligt link til pre-sale onsdag kl 9.30.

Det almindelige billetsalg til koncerten i Forum starter fredag den 4. august.

Hør deres hit "Breezeblocks" fra debutpladen her:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA