Nyhed

Spotify bliver større og større – runder 60 millioner brugere

x

Spotify bliver bare ved med at vokse. Seneste tal viser, at streamingtjenesten nu har over 60 millioner betalende brugere. Det skriver musikmediet Music Business Worldwide.

Og antallet af Spotify-brugere stiger hurtigere end tidligere. Alene i 2017 har Spotify fået 15 millioner nye brugere – til sammenligning har Apple Music fået 10 millioner og havde i juni i alt 27 millioner brugere. Den sidste måling på antallet af Spotify-brugere blev foretaget i marts. Her havde tjenesten 50 millioner brugere. Det betyder, at Spotify de sidste fem måneder har haft en gennemsnit på over 2 millioner nye brugere hver måned. 

Tidligere på sommeren skrev vi en historie om, at Spotify indeholder sange af falske kunstnere, som de så inkluderer på deres playlister. Det benægtede Spotify naturligvis, men siden har sagen fået nyt liv. Læs hele den historie her.


ANNONCE