Nyhed

Justin Bieber skriver åbent brev til fans: Jeg vil være bæredygtig

GAFFA.dk – alt om musik

I sidste uge aflyste Justin Bieber sin igangværende verdensturné grundet "uforudsete omstændigheder", og nu er han kommet med en længere forklaring i et brev på Instagram, som du kan se nedenfor. Her skriver Bieber blandt andet:

"At lære og vokse op har ikke altid været let, men at vide, at jeg ikke er alene, har holdt mig i gang. Jeg har ladet mine usikkerheder få overtaget nogle gange, jeg har ladet mine brudte forhold diktere den måde, jeg opførte mig på over for folk og den måde, jeg behandlede dem på! Jeg lod bitterhed, jalousi og frygt styre mit liv!!!" (...) "Jeg er MEGET bevidst om, at jeg aldrig bliver perfekt, og jeg vil blive med at begå fejl, men hvad jeg ikke vil er at lade min fortid bestemme min fremtid." (...)

"Jeg vil have jer alle til at vide, at denne turné har været utrolig og har lært meget så meget om mig selv. Jeg bliver mindet om, hvor velsignet jeg er ved at have en stemme i denne verden. Jeg har lært, at jo mere du sætter pris på dit kald, jo mere vil du beskytte dit kald. Når jeg taler lige nu, vil jeg sige, at jeg vil gerne være bæredygtig. Jeg vil have min karriere til at være bæredygtig, men jeg vil også have min hjerne, mit hjerte og min sjæl til at være BÆREDYGTIG. Så jeg kan blive den mand, jeg gerne vil være, den ægtemand, jeg håber at blive, og den far, jeg ønsker at være." (...)


"DETTE BUDSKAB ER ER MEGET GRAMMATISK FORKERT, MEN DET KOMMER FRA HJERTET. MEN JEG SYNES, DER ER NOGET SÆRLIGT VED UFEJLBARLIGHED."

Justin Bieber har på sin turné fået en del kritik for at være uoplagt. Da han sang i Parken i oktober 2016, uddelte GAFFAs anmelder Sara Elisabeth Nedergaard beskedne to stjerner under overskriften "Sjælløs Bieber gad ikke synge". Læs hele anmeldelsen her.

Det gik dog lidt bedre, da Bieber optrådte på Aarhus Cykelbane i juni, hvor han fik fire stjerner af GAFFAs anmelder Trine Østergaard under overskriften "Storsmilende Bieber kørte den ind med playback". Læs hele anmeldelsen her.
 
 

A post shared by Justin Bieber (@justinbieber) on


ANNONCE