GAFFA.dk - alt om musik
Den anmelderroste sangskriver Bisse har netop delt en ny musikvideo. I videoen ”Legeaftale” har han besøgt en gruppe glade børn i Vor Frue Børnehus, og vidoen er derfor fuld af legende purke og animeret legetøj. Det er den anden single-udgivelse fra Bisses kommende album "19.6.87".
Albumtitlen refererer til sangens egen fødselsdato, og på dette nummer genopliver han barndommens magiske legeaftaler med computerspil og tag-fat. Den barnlige glæde bliver også understreget af et kort sample fra ”Luftens Helte”, som kan høres hen mod slutningen af sangen i et instrumentalt stykke, hvor børnene tumler rundt på en gymnastikmadras.
Bisses seneste albumudgivelse var ”Højlandet” fra sidste år, som fik fem stjerner af GAFFAs anmelder med ordene: "Thorbjørn Radisch Bredkjær, som han egentlig hedder, dyrker stadig ikke just den traditionelle vers/omkvæd-struktur – Bisse kommer fra et andet sted, og med sig har han en stribe interessante, danske tekster. Et besynderligt, besættende bekendtskab – og et album, som alligevel synes at komme sin lytter mere i møde end de foregående plader. Glimrende."
Du kan læse resten af anmeldelsen her og se den nye video herunder.