Nyhed

MTV relancerer populær program-serie

GAFFA.dk - Alt om musik

Den populære programserie MTV Unplugged ser ud til at gøre et comeback på tv-kanalen. MTV vil genstarte serien med en akustisk koncert fra Shawn Mendes, som er planlagt til at blive sendt på kanalen den 8. september, skriver Variety.

Programmet, som oprindeligt blev sendt fra 1989-2000, viste koncerter fra kunstnere og artister, der spillede akustiske og lettere forsimplede versioner af deres egne numre, samt cover-numre af andre musikere. Serien præsenterede blandt andet klassiske optrædener fra Nirvana, Neil Young og Pearl Jam.

Det er koncerten med sidstnævnte fra 1992, der har inspireret Shawn Mendes til at deltage i programmet.


”Det handlede ikke så meget om den kommercielle side af det hele. Det handlede virkelig kun om musikken,” udtaler han og uddyber, hvor meget han glæder sig til sin Unplugged-optræden:

”Vi har slidt vores røv i laser for at finde ud af den smukkeste måde at spille disse sange i en mindre, mere nedskrabet version, der stadig føles effektfuld. Jeg føler, at hvis jeg kan gøre det her rigtigt, så vil det være et vigtigt øjeblik for mig, hvor folk virkelig kan forstå og se mig som en musiker og sanger.”

Du kan se et klip fra Pearl Jams inspirerende optræden i ’92 herunder.

ANNONCE