Peter Doherty rammer dansk jord

Peter Doherty rammer dansk jord

Peter Doherty giver koncert på Train i Aarhus 23. november.

Britiske Peter (alias Pete) Doherty bevæger sig kamæleon-agtigt i et univers af rockmusik, sangskrivning og poesi. Han er både forsanger i Babyshambles samt stifter af og forsanger i det britiske punkrockband The Libertines. Sidste gang han varslede dansk visit blev koncerten aflyst i sidste øjeblik, dette begrundet med, at “Pete har tabt sit pas og kan ikke nå at få et nyt.”

Således krydser vi naturligvis fingre for, at Pete får styr på sine respektive ejendele, så vi kan få lov til at opleve den excentriske kunstner i fuld flor.

I 2009 udsendte Doherty sin første soloplade Grace/Wastelands og sidste år kom det andet og roste soloalbum Hamburg Demonstrations. Udover at spille sange fra sine to soloalbums, forlyder det endvidere, at der også sniger sig en del The Libertines og Babyshambles-tracks ind i sættet.

Billetsalget begynder 25. august klokken 09.00

Herunder kan du lytte til Petes debutsingle "Last of the English Roses" fra Grace/Wastelands. 

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA