Nyhed

Beyoncé og Laverne Cox arbejder på nyt projekt

GAFFA.dk - Alt om musik

Laverne Cox har afsløret på Instagram, at hun arbejder sammen med Beyoncé på et nyt projekt.

Laverne Cox har delt et klip fra et "Access Hollywood"-interview på sin Instagram-profil, hvor journalisten i interviewet afslører, at ”Orange is the New Black”-skuespillerinden arbejder sammen med Beyoncé på et nyt projekt.

Under klippet skriver Cox: ”Ja, det er rigtigt. Jeg samarbejder med Beyonce på et nyt projekt. Selveste #QueenBey. Der kommer flere detaljer den 6. september. #Beyonce #TransIsBeautiful”.


Artiklen fortsætter under billedet.

 

Yes it's true. I am collaborating with @beyonce on a new project. #QueenBey herself. More details Sept. 6. #Beyonce #TransIsBeautiful

Et opslag delt af laverne cox (@lavernecox) den


Ingen af de to kvinder har endnu afsløret essensen af projektet, så hvad det kommer til at omhandle, er ren og skær gætværk. Ud fra Laverne Cox' hashtag kan man dog formode, at det berører transseksualitet. Laverne Cox er kendt fra Netflix-serien ”Orange is the New Black”, hvor hun spiller den transseksuelle kvinde Sophia Burset, og derudover er hun også selv transperson – og stor fortaler for LGBT-rettigheder.

Der har ikke været nye udspil fra Beyoncé, siden hun udgav kæmpesuccesen Lemonade i foråret 2016. GAFFAs anmelder, Michael José Gonzalez, gav albummet fem stjerner og storroste det med ordene: ”Lemonade er en imponerende odyssé over rock, soul, hiphop og alt derimellem. Sublime Freedom er et klart højdepunkt med sin ruskende, nærmest sveddryppende soulrock, mens det, der øjeblik i Sandcastles, hvor ordene 'bitch, I scratched out your name and your face', nærmest brøles af den rystende vokal, giver gåsehud helt om i nakken”. Du kan læse resten af anmeldelsen her.


Det bliver første gang, de to jernkvinder arbejder officielt sammen. Lavernce Cox har dog tidligere optrådt med sangen ”Lose my Breath” af Beyoncés tidligere gruppe Destiny's Child i tv-programmet Lip Sync Battle, som du kan se herunder.

ANNONCE