Nyhed

Spotify forlænger aftale med Warner

GAFFA.dk – Alt om musik

Warner kan fortsat tilbyde deres musik til Spotifys over 60 millioner betalende brugere

Spotify kommer tættere på verdensherredømmet, efter at de i dag har underskrevet en langsigtet licensaftale med Warner. Det skriver musikmediet Music Business Worldwide.

Warner er den sidste af de tre store musikselskaber til at forny sin aftale med Spotify om tilladelse til brug af deres musik til streamingtjenesten. De to andre, Universal og Sony, underskrev lignende aftaler tidligere i år, efter at Spotify i et halvt års tid har stået uden langtidsaftaler med de tre store selskaber.


Som GAFFA skrev tidligere i år, har Spotify haft alvorlige økonomiske problemer grundet stor gæld. Dette til trods for at streamingtjenesten i denne måned rundet 60 millioner betalende brugere, som GAFFA også skrev om tidligere denne måned.

Indholdet i de nye aftaler mellem Spotify og de store selskaber er ikke kendt. Men, som den norske musikavis Ballade har skrevet om, har det været diskuteret, hvorvidt musikselskaberne ville gå med på gunstigere aftaler med Spotify, for at redde dem ud af deres finansielle problemer. Om det er grunden til, at aftalen nu er officiel vides ikke, men både Warner og Spotify udtaler sig positive til Music Business Worldwide om den indgåede aftale. 

På Twitter har Warner delt følgende opslag:


ANNONCE