Nyhed

Kendrick Lamar og P!NK var de helt store vindere til VMA

Gaffa.dk - Alt om musik

Religiøs påklædning, panorerende kameravinkler og appelsinhud var blandt de mange elementer i Kendrick Lamars musikvideo til singlen ”HUMBLE.” der sikrede ham seks priser til VMA.

I går, den 27. august, løb MTV Video Music Awards af stablen med Katy Perry i spidsen som vært. Den helt store vinder til aftenens prisuddeling var rapperen Kendrick Lamar, der vandt seks ud af de otte priser, han var nomineret for. Blandt andet vandt han for "Best Hip Hop", "Best Visual Effects" og "Video Of The Year". Se en liste over alle aftenens vindere nederst i artiklen. Du kan se hans vindende video herunder.

Artiklen fortsætter under videoen.


I år indførte VMA en ny pris, "Best Fight Against The System", som blev uddelt af moren til Heather Heyes, kvinden, der blev dræbt under demonstrationerne i Charlottesville. Samtlige nominerede til prisen vandt, heriblandt John Legend, Big Sean og Alessia Cara. Blandt aftenens andre vindere var blandt andet Ed Sheeran for "Artist Of The Year" og P!NK, der vandt "Michael Jackson Video Vanguard", som gives til en performer som en anerkendelse af deres bedrifter indenfor musik og film. Inden prismodtagelsen optrådte P!NK med en medley af hendes tidligere hits, der sluttede med hendes seneste single ”What About Us?”.

Højdepunktet for P!NK, var dog den takketale hun gav, efter at have modtaget sin Vanguard-pris. Med udgangspunkt i en historie om hendes 6-årige datter, der havde kaldt sig selv ”den grimmeste pige, jeg kender”, gav P!NK en rørende tale om at være tro mod sig selv, som du kan se herunder.


Artiklen fortsætter under videoen.

 

Miley Cyrus gjorde sig også bemærket med sin optræden, hvor hun sang ”Younger Now”, der er hendes seneste single fra sit kommende album med samme titel. Primært gjorde hun sig nok bemærket, fordi hendes tilstedeværelse på scenen dette år var meget mere familievenlig end hendes seneste optræden til VMA. Tilbage i 2013 optrådte den dengang provokerende Cyrus sammen med Robin Thicke i en lille hudfarvet dragt, med tungen ud af munden og numsen ”twerkende” op af Thicke – men i år var hun hoppet i en lyserød, retro heldragt og optrådte sammen med både ældre og børn, og hun gjorde en del mere ud af sin vokal end sin bagdel. Du kan se hendes hjertevarme optræden herunder.


Artiklen fortsætter under videoen.

 

Dette års vindere til VMA var:


Video Of The Year: Kendrick Lamar – “HUMBLE.”

Artist Of The Year: Ed Sheeran

Michael Jackson Video Vanguard: P!NK


Song Of The Summer: Lil Uzi Vert – “XO Tour Llif3”

Best New Artist: Khalid

Best Collaboration: Zayn & Taylor Swift – “I Don’t Wanna Live Forever (Fifty Shades Darker)


Best Pop: Fifth Harmony ft. Gucci Mane – “Down”

Best Hiphop: Kendrick Lamar – “HUMBLE.”

Best Dance: Zedd and Alessia Cara – “Stay”


Best Rock: Twenty One Pilots – “Heavydirtysoul”

Best Cinematography: Kendrick Lamar – “HUMBLE.”

Best Direction: Kendrick Lamar – “HUMBLE.”


Best Art Direction: Kendrick Lamar – “HUMBLE.”

Best Visual Effects: Kendrick Lamar – “HUMBLE.”

Best Choreography: Kanye West – “Fade”


Best Editing: Young Thug – “Wyclef Jean”

ANNONCE