Nyhed

Danmarks gadedreng varsler vinterturné

GAFFA.dk - Alt om musik

I en pressemeddelelse oplyser Kim Larsen, at han har fundet en optimal måde at fordrive de sure vintermåneder på - en vinterturné i 2018. Koncerterne finder sted på en række spillesteder, som han og Kjukken er særligt glade for.

Han er folkets troubadour, Danmarks gadedreng, den ukronede konge af sixpencen. Kært barn har mange kåringer og hedder i dette tilfælde Kim Larsen. Larsen blev først kendt som frontfigur i rockgruppen Gasolin', som bragede igennem i 70’erne med attitude og frisind.

Efter Gasolin's opløsning har Kim Larsen som solist solgt mere end tre millioner plader. Hans seneste udgivelse er "Øst for Vesterled" fra april 2017.


Over sommeren har Danmarks gadedreng indtaget de danske festivalscener, således blandt andet i juni på Tinderbox, hvor GAFFA kvitterede med fem stjerner og endnu en helt essentiel kåring: “Et stykke levende kulturarv.”

Billetsalget starter torsdag den 31. august 2017.

Koncertoversigt:


11/01 - Amager, Amager Bio

12/01 - Amager, Amager Bio

18/01 - Køge, Bygningen


19/01 - Hørsholm, Trommen 

20/01 - Rødovre, Viften

25/01 - Flensborg, Deutsches Haus


26/01 - Hjørring, Vendelbohus

27/01 - Vejen, Troldesalen

01/02 - Horsens, Horsens Ny Teater


02/02 - Grenå, Pavilionen

03/02 - Holstebro, Musikteatret

09/02 - Esbjerg, Tobakken


10/02 - Vejle, Musikteatret

15/02 - Aalborg, Royal Stage

16/02 - Randers, Ridehuset


17/02 - Aarhus, Train

22/02 - Thisted, Thisted Teater

23/02 - Odense, Odeon


24/02 - Odense, Odeon

02/03 - København, Store Vega

ANNONCE