Nyhed

Benal kommer med nyt album og single

GAFFA.dk - Alt om musik

Albummet kommer på gaden den 15. september, og singlen kan høres fra den 1. september

Hiphop-duoen Benal er gået sammen med jazz- og popartisten Cecilie Noer på deres nye single ”Hvor går du hen”, som kan høres fra i morgen. Frontmand Benjamin beskriver selv nummeret således:

”Der er få ting i livet, der føles som et kys fra mor, lige netop sekundet efter du troede du var blevet væk fra hende i et Thailandsk storcenter. Det er sådan, jeg har det på det her nummer".


Benal og Cecilie Noer fandt hinanden gennem Den Blå Avis, som Benal plejer, når de skal finde features.

Singlen kommer samtidig til at være en forsmag på gruppens kommende album ”Hvis det virkelig er vigtigt”, som udkommer den 15. september. Albummet skal følge op på duoens debut fra 2016, som fik fem stjener af Gaffas anmelder, Peter T. Aagaard. Han kaldte albummet for en ”på en gang gal, genial og banal debut.”

Benal spiller på Train den 29. september samt en udsolgt koncert på Vega den 30. september.


Indtil den nye single udkommer i morgen, kan tiden fordrives med sommersinglen "Uh Babe" herunder.

 

ANNONCE