Ny, heroisk musikvideo fra Beck

Ny, heroisk musikvideo fra Beck

Han har løbende udsendt musikvideoer og singler fra sit nye album. I går smed han en mystisk video på sin Twitter-profil, hvor han skrev, han glædede sig til at være oppe hele natten. Og nu løfter amerikanske Beck sløret for endnu en single og musikvideo, der må siges at være ret så eventyrlig. Den hedder ”Up All Night”

Fire nye singler

Beck udgiver sit nye album ”Colors” den 13. oktober. GAFFA skrev i går om de indtil videre tre nye singler fra Beck, som teaser den kommende plade.

Det nyeste skud på stammen, ”Up All Night”, udkom faktisk allerede tidligere i år som soundtrack til EA Sports' konsolspil ”FIFA 17”. Nu kan vi imidlertid høre den i sine fulde, remixede version til ”Colors” – og tilmed med en fængslende musikvideo.

Videoen viser en pige iklædt rustning (spillet af franske Solene Rigot), som kæmper sig gennem en vild privatfest for at finde og redde en falden ven (spillet af Pedro Attenborough):

Ud over ”Up All Night” har Beck også udgivet ”Wow”, ”Dear Life” og ”No Distraction” som forsmag på sit nye, farverige album. Hør de nye singler her.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA