Nyhed

Leonard Cohen genopstår i animeret form i ny musikvideo

GAFFA.dk - Alt om musik

Leonard Cohen optræder posthumt og animeret i den nye musikvideo til sangen "Leaving the Table".

Det er snart et år siden, at Leonard Cohen udgav sit seneste og sidste album ”You Want it Darker”, som blev udgivet blot 19 dage før den canadiske sangers død. Albummet, som kredser om død, Gud og humor, har netop været nomineret til Polaris Music Prize, som hylder ny canadisk musik, og til prisuddelingen blev musikvideoen til ”Leaving the Table" premieret.

I starten af videoen sidder den animerede version af Cohen på et kæmpe kors, inden han flyver over Montreals skyline og ud i verden, hvor han befinder sig på klubber, bag en skrivemaskine og på en scene, hvor klip af Cohen i kød og blod smelter sammen med den animerede version. Til sidst vender han hjem og sætter sig igen på korset, mens han synger ordene ”I’m leaving the table / I’m out of the game”.


Se musikvideoen herunder.

ANNONCE