Fængende ny kærlighedssang fra Marilyn Manson

Fængende ny kærlighedssang fra Marilyn Manson

Marilyn Manson har udgivet en ny forsmag på det kommende album ”Heaven Upside Down” med singlen ”KILL4ME”. En fængende kærlighedssang om at indgå blodpagter og hengive sig til hinanden: ”Would you kill, kill, kill for me?”

Kærlighedssangen er fyldt med fængende guitarriffs, energiske synthesizere og Brian Hugh Warners, som er Marilyn Mansons borgerlige navn, kraftfulde og hæse stemme. Lyt til det nye nummer herunder.

Artiklen fortsætter under nummeret.

 

”KILL4ME” vil være på Marilyn Mansons kommende album ”Heaven Upside Down”, som er det 10. studiealbum fra chokrockeren og udgives den 6. oktober i år. Pladen er indspillet i Los Angeles i samarbejde med producer og filmkomponist Tyler Bates, der også var med til at producere Marilyn Mansons seneste album ”The Pale Emperor”, som scorede fem stjerner af GAFFAs anmelder

Rockestjernen udgav tidligere denne måned førstesinglen ”We Know Where You Fucking Live”, et aggressivt nummer, der beskriver nationens korruption, overvågningsmentalitet og store brug af droner.

Marilyn Manson gæster Danmark på sin store Europa-turné i efteråret og optræder på Kulturværftet i Hal 14 den 15. november 2017.

Tracklisten til albummet "Heaven Upside Down" er:

1. "Revelation #12"
2. "Tattooed In Reverse"
3. "WE KNOW WHERE YOU FUCKING LIVE"
4. "SAY10"
5. "KILL4ME"
6. "Saturnalia"
7. "JE$U$ CRI$I$"
8. "Blood Honey"
9. "Heaven Upside Down"
10. "Threats of Romance"


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA