Begiver sig ud på fælles turné

Begiver sig ud på fælles turné

Både Queens of the Stone Age og Foo Fighters er albumaktuelle for tiden. Nu står det klart, at de to rockbands også skal på turné sammen i 2018.

De to rockgiganter har foreløbig annonceret en række koncerter i Brasilien og Argentina til vinter, men måske kan vi håbe på nogle fællesoptrædener i Europa til sommer? Ifølge musikmediet NME er det i første omgang fem koncerter i Brasilien og Argentina, som Foo Fighters og Queens of the Stone Age vil spille.

GAFFA kunne tidligere denne måned meddele, at Queens of the Stone Age er et af de fem første navne, der melder sig klar til NorthSide Festival 2018. Men foreløbig er det dog uden Foo Fighters, at Josh Homme & Co. tager turen til Aarhus næste år. Inden den tid kan de, der har billetter, glæde sig til 14. november i år, når Queens of the Stone Age gæster Tap1 i København.

Og til alle Foo-fans derude kan vi i mellemtiden anbefale Foo Fighters Carpool Karaoke med James Corden.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA