Ed Sheeran slår verdensrekord på Spotify

Ed Sheeran slår verdensrekord på Spotify

I dag, fredag den 22. september, har Ed Sheerans sang ”Shape of You” slået alle tidligere rekorder for mest streamede sange på Spotify. Shape of You er i skrivende stund streamet hele 1.318.420.396 gange. Sangen har dermed overtaget rekorden fra Drakes sang ”One Dance”, som har 1.317.143.742 streaminger på Spotify.

Sheeran er den næstmest streamede kunstner nogensinde på Spotify med mere end 10 milliarder afspilninger, kun overgået af canadiske Drake. Globalt på tjenesten er Sheeran mest populær i Mexico City, hvor han på nuværende tidspunkt har mere end 850.000 månedlige lyttere. 

Selvom den britiske singer-songwriter tog et helt års pause uden telefoner eller sociale medier, har han tydeligvis en trofast fanskare, og hans evne til at skrive hits er ikke blevet ringere af at trække hele 2016 ud af sin professionelle kalender.  

Lyt til ”Shape of You” her:

Se musikvideoen her:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA