The Floor is Made of Lava-frontmand klar med soloprojekt: ”Jeg er træt af rock”

The Floor is Made of Lava-frontmand klar med soloprojekt: ”Jeg er træt af rock”

Det er fem år siden, The Floor is Made of Lava trak stikket, og siden har frontmand Tobias Kippenberger taget en pause fra musikken og levet som en ”almindelig voksen” med fast job som revisor. Nu er han klar med et soloprojekt under navnet Kippenberger og GAFFA har snakket med ham om musikken, voksenlivet og FOMO.

Var du gået død i musikken?

Ja. Da vi satte bandet på pause, troede jeg egentlig, jeg skulle videre med at lave noget solo. Men så snart jeg åbnede min computer og prøvede at lave noget musik, så fik jeg en helt klaustrofobisk følelse omkring det.

Du siger, at du har brugt tiden på at være voksen – hvad betyder det?

Livet som musiker er på en eller anden måde en flugt fra virkeligheden, og den virkelighed havde jeg lyst til at blive en del af. I dag er jeg rigtig glad for mit job. Jeg ved, at jeg skal nå nogle ting og foretage mig noget mere håndgribeligt end at sidde og pille mig selv i navlen og tænke over, om der er nogle følelser, det er værd at berette om.

Det danske sprog blev din indgang til at lave musik igen – hvordan kom du i gang med at skrive på dansk?

Jeg var ude at rejse, og når man går og taler et andet sprog hele dagen, så tænder det et eller andet oppe i hjernen, som gør, at man bliver bedre til at tale sit eget sprog. Der var nogle tanker, som blev sat i gang, og da jeg så begyndte at skrive dem ned, så føltes det egentlig meget legende og sjovt at skrive.

Hvordan vil du selv beskrive genren i dit soloprojekt?

Jeg har ladet mig inspirere meget af Becks nyere ting, og LCD Soundsystem har på en eller anden måde spillet en rolle i den musik, jeg har haft lyst til at lave nu. Jeg har også været enormt inspireret af den kæmpe bølge af popartister, som, om det er tilfældigt eller ej, det ved jeg ikke, men de er alle sammen kvinder, og det er lidt mere et elektronisk univers.

Så du har bevæget dig helt væk fra rocken?

Det har jeg i høj grad. Jeg er mega træt af rock. Måske er det bare fordi, jeg har beskæftiget mig nok med det, til at den ikke er spændende længere. Jeg synes, popmusik er meget mere interessant i dag. Popmusik skubber grænser musikalsk i højere og højere grad, end rock gør. Pop er undersøgende og legende og har lyst til at prøve mærkelige ting.

Du har engang sagt, at pop er som politik, og rock er som religion. Er det så anderledes i dag?

Måske er det ikke så galt endda. Politik er mere rationelt end religion, og jo ældre man bliver, jo mere rationel bliver man måske også. Jeg havde helt glemt, at jeg havde sagt det, men jeg synes sådan set stadig godt, at det kan gælde. Det er også tit, at man først begynder at interessere sig for politik, når man bliver lidt ældre, og det er jeg jo blevet. Jeg synes også stadig, at rockmusik i høj grad lever på at være en religion for rigtig mange mennesker.

Din single ”Det går op og ned i showbiz” handler om at føle sig uforløst. Føler du dig mere forløst nu?

Grundlæggende føler jeg mig lige så uforløst, som jeg altid har gjort, og det vil jeg komme til at gøre resten af livet. Der er jo helt sikkert noget, der forløses i mig ved at lave musik igen, men det er ikke, fordi jeg har følelsen af, at jeg bare kan læne mig tilbage i sofaen og klappe mig selv på skulderen, for nu er livet lykkedes.

Det almindelige voksenliv kan nemt fremstå lidt banalt, så hvordan får du vendt det til musik?

Mange af mine tekster er en slags behandling af, hvorfor det egentlig ikke er spændende nok at have et arbejde, at have en familie og nogle gode venner og en skål Haribo i skødet. Det bunder i sådan en slags FOMO (fear of missing out, red.), en evig frygt for, om man nu får nok ud af den tid, man er her. Man er i tvivl om man gjorde nok og fik nok ud af de muligheder, der bød sig.

Det lyder, som om din FOMO ser mere tilbage end fremad?

I forhold til min fortid, så vil jeg virkelig være ked af, hvis den her sang blev tolket som om, jeg ikke følte, at jeg havde fået nok ud af min tid som musiker tidligere. Det lag er også i teksten, men en af grundene til, at jeg stoppede med at lave musik, var netop fordi, jeg følte mig forløst, så hvorfor blive ved med at arbejde med det?

Du synger ”Var det det?” – hvordan skal den sætning så tolkes?

Det er et spørgsmål, man bør stille sig selv, som det første, når man står op hver morgen: ”Var det det? Eller skal jeg bevæge mig et nyt sted hen i dag?”


Den første single fra Kippenberger er på gaden på fredag, og vi glæder os til at høre den tidligere rock'n'rollers take på poppens univers.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA