Se Haims nye kortfilm

Se Haims nye kortfilm

Paul Thomas Anderson har instrueret den stemningsfulde Haim-kortfilm, som afbilleder bandets indspilningsproces af deres andet album Something to Tell You i Valentine Recording Studios i Los Angeles.

I et Twitter-opslag fortæller de tre søstre om filmen, og hvor store fans de altid har været af Paul Thomas Anderson, som står bag succeser som Boogie Nights, Magnolia og den Oscarnominerede There Will Be Blood.

"Her er vi, klar til at vise vores kortfilm Valentine til verden. Vi har holdt den tilbage, indtil vi syntes, det var det helt perfekte tidspunkt at vise den. Vi ville gerne vente, indtil I havde hørt albummet og kendte sangene godt, så I virkelig kunne få et sneak peak ind i, hvordan vi indspillede nogle af vores egne favoritsange. Vi har været fans af Pauls arbejde, siden vi første gang så Boogie Nights, da vi var børn (selvfølgelig censureret til tv, lol)."

Filmen er et 14 minutter langt æstetisk musikværk, som panorerer rundt mellem søstrene og skildrer deres indlevelse i musikken og samspillet om bandet Haim, som de dannede tilbage i 2007. Haim debuterede i 2013 med albummet Days Are Gone, men i mellemtiden har man ikke hørt noget nyt fra dem i forbindelse med egne udgivelser, indtil Something To Tell You udkom i juli i år. Haim har dog været med på sange af Calvin HarrisPrimal Scream og flere. 

Se filmen her:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA